Solen skinner, fuglene kvidrer og selvom temperaturen ramte frysepunktet imorges, så er det herligt vejr at være ude i.
Mændene har gang i motorsaven, der bliver savet brænde til vinteren næste år eller næste år igen – det har godt af at ligge.
Hundene og jeg gik tur den modsatte vej, for ikke at gå i vejen – og nu ligger de og snorksover på gulvet. Jeg har fået vasket tøj og hængt ud – uhm, det kommer til at dufte godt i skabene.
Har fået bagt kage, og forberedt dej til “verdens bedste brød” –
Det berømte brød, som bare skal røres lidt i, hæve, foldes et par gange på bordet, hæve igen og bages i en støbejernsgryde i ovnen. Der er flere opskrifter som florere på nettet, så er lysten der, er det bare at google det og vupti er der et hav af foreslag. Det smager forrygende! – jeg erstatter 1/4 af melet med noget groft, og så har jeg blandet nogle solsikkekerner og hørfrø i – bare fordi jeg kan ;0)
Billederne er fra sidste gang jeg bagte – smukt ikke ?
er overstået. Dagen oprandt med at yngstehunden kastede op på soveværelsesgulvet – det stakkels kræ har lidt sart mave, og det er ok, når man ikke er fyldt et år, ikke at have lært at sige til, når man er sløj ;)
Knud er nyt familiemedlem hos os. Vi har længe snakket om, at Karla skulle have en legekammerat, og pludselig var Knud på hjemmesiden hos Dyreværnet. Han har ikke haft så let i sit korte liv, men er god som dagen er lang, og er vild med Karla – det var så ikke gengældt i begyndelsen, men nu går det forrygende.
Elektrikeren havde fødselsdag igår, og det blev en stille, rolig og hyggelig dag, hvor Ældste og kæresten kom til sen aftensmad og hygge. Yngste er pt. i Norge på skiferie, med masser af skiing, blå mærker og storhygge i rå mængder.
Jeg bliver græsenke i de næste 2 uger, men det er jo prøvet før. Det skal nok gå fint – jeg får masser at se til, når nu jeg også har en lille stor hvalp at have styr på. Rottweiler/Schæfer er han – langbenet, langhalet, blafreører og dødcharmerende…. han er bare nuttet ;-))
Rigtig god Torsdag aften…..
… Og nu ikke mere om sygdom !! :-)
Jeg har været væk fra bloggen af flere grunde.
En af dem har været manglende bloglyst og ordblokering. I kender det jo nok – det med at sætte sig ned ved computeren med hovedet fuld af ord, så sker der bare ingenting.
Det hænger helt sikkert sammen med den situation jeg står i – og for at gøre en kort historie lang ;0) :
I November besluttede jeg, at nu var det nok med det dårlige knæ. Jeg ville lige tjekke med onkologen, for det var jo i forbindelse med antihormonerne (som jeg skulle tage i forbindelse med min brystkræft), at jeg fik ondt i knæet. Da jeg stoppede med antihormonerne, blev min venstre knæ “normalt” igen, men det højre blev ved med at gøre knuder. Det blev faktist værre og værre – og til sidst måtte der gøres noget.
Onkologen foreslog at røntgenfotografere knæet, for at finde ud af, hvad der var galt. Hvilket jeg synes der var en rigtig god ide. Han foreslog også en tur hos en fysioterapeut så der kunne komme noget mere bevægelse i knæ (og krop) Han ikke uden humor “min” onkolog.
Røntgen viser, at der er huller i knoglen lige under knæet – hele to steder. Afsted til PET/CT-scanning – for at se om kræften har bredt sig til organer og flere steder i knoglerne. Puha – det var godt nok hårdt – og gudskelov var vi der alle 4 – Så der var 4 sæt ører som skulle høre hvad der blev sagt.
PET/CT-scanning blev taget og ganske rigtigt – så er der kræft i knoglen + nogle lymfer i i rygraden v. lunger og hals – men ingen i organer. NÅ!! – så langt så “godt”.
… og en MR-scanning – den viser også der er kræft – så ……
Der skal tages en biopsi i knæet – for at være helt sikre. Det er også sket – og voila….. resultatet af biopsien er:
NUL Kræft!!!
Hva’ så??? – spør’ jeg så – og det gør onkologen også, for noget er der jo! Enten har ortopædkirurgen kvajet sig, og taget biopsien et forkert sted (det røntgenbillede han kigger på, for at foretage biopsien er 2-dimensionelt, og han kan så godt se forkert) eller også er der slet ikke kræft – men hva’ er det så?
Så nu står jeg så i den situation – at jeg skal have foretaget en PET/CT scanning igen – for at se om kræften har bredt sig – eller noget ;) og om lymferne stadig lyser op på scanningen. Den scanning venter jeg så på at blive indkaldt til.
Her står jeg så – men, jeg er vist født optimist – det skal sgu’ nok gå alt sammen. Jeg føler mig ikke syg – og bortset fra min knæ, som irriterer mig (og det ikke engang kræften, men en irriteret menisk og lidt slidgigt) – så kører det fint. Fys’en har styr på det – og det hjælper med øvelserne :-)
Man kan jo heller ikke være så pessimistisk hele tiden, når dagen er tiltaget med 24 min – man kan jo næsten mærke det :-)
Beklager det lange indlæg – men sådan ligger landet lige nu. Jeg havde engentlig besluttet at vente med at berette om begivenhederne – sådan blev det ikke, I får historien i flere dele :-)
Jeg følger stadig med rundt omkring i blogland, men kommentarer er der desværre ikke det store overskud til i øjeblikket.….
Vand – masser af vand i åen
